Læn Dem Ud

Der stod jeg i toget og tænkte Hvad er det her for noget rod? Hvad skal vi med den danske ubeslutsomhed Og nogen burde gøre noget Læn Dem Læn Dem endelig ud Læn Dem Læn Dem endelig ud Og lige der imellem Jylland og Fyn Og meget langt hjemmefra Kunne jeg pludselig høre en utydelig indre Højtalerstemme som sagde: Læn Dem Læn Dem endelig ud Læn Dem, hæng Dem Smid Dem endelig ud Og læn Dem ud Og læn Dem ud Og læn Dem ud Og læn Dem ud over Reglerne, systemerne, principperne Og smid Dem endelig ud Udenfor det hele kunne jeg se mit liv Drøne alt for hurtigt af sted Der er en nydelig have og en pæn facade Og en gabende kedsomhed Læn Dem Læn Dem endelig ud Læn Dem, hæng Dem Smid Dem endelig ud På vej ud af vinduet tænkte jeg At det ligeså godt kunne være mig Som sad der med kaffen, mens et tog strøg forbi Og nogen råbte og skreg: Læn Dem Læn Dem endelig ud Læn Dem, hæng Dem Smid Dem endelig ud Og læn Dem ud Og læn Dem ud Og læn Dem ud Og læn Dem udover Kaffebordet, søndagshyggen Og læn Dem endelig ud Læn Dem Læn Dem endelig ud Læn Dem, hæng Dem endelig ud Læn Dem Læn Dem endelig ud Læn Dem, hæng Dem Smid Dem endelig ud Læn Dem ud